Episode 26 - Tæt Trafik I Herning - Vi Taler Kun Om TV-2
Vi Taler Kun Om TV-2 - En podcast af Morten & Mikael
Kategorier:
I 26. episode af Vi Taler Kun Om TV-2 er vi igen taget på landevejen. I en Mercedes Benz 300D cruiser vi blandt andet gennem Herning, Holstebro, Sønderborg, Sydsverige, Aarhus V og Nørrebro, og undervejs holder vi selvfølgelig begge hænder på rattet og slipper kun, når det er tid til at iføre os gule gummihandsker og klappe taktfast med på sangene. Vi sætter desuden spørgsmålstegn ved, om det er muligt at headbange og spille mundharmonika samtidig og undrer os over, om de mon helt har tabt sutten i Aarhus’ byråd. Morten "præsangterer" derudover sit første bud på en top-3, og Mikael har besøgt en hjemmeside for tankstationsentusiaster. Der er som altid også plads til lidt om The Beatles og højlydte suk over tonedøve anmeldere, men i det store hele er vi glade – eller hvad? Lyt selv efter, når vi endnu engang kun taler om TV-2.