Styrket evalueringskultur i dagtilbud

Viden på Tværs i kommunerne - En podcast af Viden På Tværs

Kategorier:

I denne episode ser vi nærmere på den planlagte og den spontane evaluering, og hvordan de i samspil kan være med til at udvikle den pædagogiske praksis i dagtilbud. Spontan evaluering foregår i hverdagen og er den naturliggjorte dagligdagsrutine, hvor man forholder sig ’evaluerende’ til egen og fælles praksis. Spontan evaluering er derfor også tæt koblet til den løbende pædagogiske refleksion og handling i praksis. Planlagt evaluering har modsat ofte en mere afgrænset og systematisk form. I denne episode møder vi tre medarbejdere fra Børnehuset Spilloppen, leder Tina Søgaard, souschef Line Eggert og pædagog Mette Jørgensen, og de to forskere tilknyttet projektet, No Emil Kampmann, lektor og ph.d. i velfærdsledelse og -styring på Københavns Professionshøjskole, og Line Skov Hansen, studielektor ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet. Det er KL og BUPL, der sammen står bag podcasten, som er en del af projektet ”Styrket pædagogisk læreplan - udvikling af en stærkere evalueringskultur". Du kan finde mere viden om projektet på Viden på Tværs. https://vpt.dk/evalueringskultur