Den københavnske kvantechip-revolution – Peter Lodahl, kvantefysiker, om at bygge eksponentiel voksende informationskapacitet
Videnskab fra vilde hjerner - En podcast af Niels Bohr Institutet · Københavns Universitet
Verden bliver aldrig den samme igen, hvis Peter Lodahls projekt lykkes: Han forsøger at skalere små, stabiliserede kvantesystemer – kvantebits – op, så vi kan udnytte den eksponentielt voksende informationskapacitet i dem og stadig kontrollere de superpositionstilstande, de er baseret på. Hans forskningsgruppe udvikler hardware – fotoniske chips – som skal bruges til udviklingen af teknologier, der kan revolutionere mange aspekter af menneskelig aktivitet: kvantecomputeren, kvantekommunikation og kvanteinternet.