I en verden uden centralmagt – Astrid Kjeldgaard-Pedersen, folkeretsjurist, om udfordringerne for international ret

Videnskab fra vilde hjerner - En podcast af Niels Bohr Institutet · Københavns Universitet

Astrid Kjeldgaard-Pedersen forsker i international ret, og hun holder skarpt øje med, hvordan folkeretten løbende udvikler sig, blandt andet for at politikere og beslutningstagere forstår og respekterer folkerettens natur: Folkeretten er nemlig ikke en samlet instans eller en institution, men principper og regler – fx som traktater, resolutioner og konventioner – der er aftalt mellem og gælder for stater og andre internationale aktører.