Unge mistrives på nye måder, men vi skal ikke tale dem ned – Noemi Katznelson, ungdomsforsker, om at holde fast i nuancerne

Videnskab fra vilde hjerner - En podcast af Niels Bohr Institutet · Københavns Universitet

Er vores blik på og forestillinger om de unge med til at skabe fortællingen om, at de over én kam mistrives? Man skal holde godt fat i sin data, når ens emne bliver politisk hedt. Det ved ungdomsforsker Noemi Katznelson, hvis forskning er baseret på data fra de unge, hun undersøger, nogle over flere år – spørgeskemaer, samtaler, hundredvis af fotografier – og drevet af idéen om at skabe det bedst mulige ungdomsliv i i klasselokalerne, i idrætsklubberne og i hjemmene.  Hør også Noemi Katznelson – der er professor ved Institut for Kultur og Læring ved Aalborg Universitet og leder af Center for Ungdomsforskning – forklare, hvordan ’ungdom’ som kategori opstod (det har ikke noget med biologi at gøre), og hvorfor netop den gruppe er oplagt at se på, hvis man vil studere samfundsforandringer.  *  Noemi Katznelson er forsker og projektleder på flere undersøgelser indenfor uddannelses- og marginaliseringsområdet og varetager en række forskellige tillidshverv bl.a. som medlem af Mary Fondens ekspertpanel for indsatsområdet Ensomhed.  Hun er medforfatter på ’Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering – om ny udsathed i ungdomslivet’ (Aalborg Universitetsforlag, 2022), som udkommer som en del af forskningsprojektet 'Ny udsathed’. Noemi har fået Mads Rasmussens Mindepris for sin indsats for at skabe fokus på og forståelse for erhvervsuddannelsernes værdi for samfundet og er modtager af ridderkorset for sit mangeårige dagsordensættende bidrag til ungdomsforskningen.  * Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard Gæst: Professor Noemi Katznelson Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’Souza for Podimo Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen   En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond.  See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.