Episode 2, sæson 2: Professor emerita Gerd Grubb (f. 1939)

I 2020 modtog Gerd Grubb Videnskabernes Selskabs Guldmedajle for sin livslange indsats for dansk videnskab. Hun kom til Stanford University i 1960’erne og blev efterfølgende professor på Københavns Universitet. I en samtale med professor Jan Philip Solovej fortæller hun blandt andet om sine forskningsresultater og om værdien af et stort internationalt netværk.Medvirkende: Professor emerita Gerd Grubb og professor Jan Philip SolovejMusik: Carl Frøkjær-Jensen Teknik: Henrik PahlkeProduktion: Dorthe Chakravarty Optaget april 2022

Om Podcasten

Videnskabens Vidner – en podcastserie fra Videnskabernes SelskabVidenskabens Vidner er en serie podcasts, der fungerer som et levende lydarkiv og dokumenterer nogle af Videnskabernes Selskabs ældste medlemmers videnskabelige arbejde og udviklingen inden for deres fagområder.Hver episode er båret af interviews i dialogform, hvor den personlige fortælling er flettet sammen med udsagn om teorier, metoder og videnskabelige gennem- og nybrud. Videnskabens Vidner er på én gang personlige videnskabsportrætter og præsentation af de forskellige fags historie og udvikling over årtier. De interviewede personer er medlemmer af Videnskabernes Selskab, og de har selv valgt yngre fagfæller som interviewere.Videnskabens Vidner udsendes som podcasts, der sammen med råoptagelserne gemmes for eftertiden. På den måde kuraterer og bevarer Selskabet dansk videnskabshistorie fra det 20. århundrede.