Episode 3, sæson 2: Professor emeritus Søren Johansen (f. 1939)

Søren Johansen er statistiker, sandsynlighedsteoretiker og den mest citerede forsker i hele verden inden for økonometri. Her taler han med professor Susanne Ditlevsen om sit arbejde sammen med kollegaer, læger, økonomer og klimaforskere. Hans råd efter et langt arbejdsliv som professor er at opsøge samarbejde med andre forskere og være nysgerrig.Medvirkende og tilrettelæggelse: Professor emeritus Søren Johansen og professor Susanne DitlevsenMusik: Carl Frøkjær-Jensen Teknik: Henrik PahlkeTilrettelæggelse, produktion og redigering: Dorthe Chakravarty Optaget april 2022

Om Podcasten

Videnskabens Vidner – en podcastserie fra Videnskabernes SelskabVidenskabens Vidner er en serie podcasts, der fungerer som et levende lydarkiv og dokumenterer nogle af Videnskabernes Selskabs ældste medlemmers videnskabelige arbejde og udviklingen inden for deres fagområder.Hver episode er båret af interviews i dialogform, hvor den personlige fortælling er flettet sammen med udsagn om teorier, metoder og videnskabelige gennem- og nybrud. Videnskabens Vidner er på én gang personlige videnskabsportrætter og præsentation af de forskellige fags historie og udvikling over årtier. De interviewede personer er medlemmer af Videnskabernes Selskab, og de har selv valgt yngre fagfæller som interviewere.Videnskabens Vidner udsendes som podcasts, der sammen med råoptagelserne gemmes for eftertiden. På den måde kuraterer og bevarer Selskabet dansk videnskabshistorie fra det 20. århundrede.