Episode 6: Dr.phil. Carl Henrik Koch (f. 1938)

Carl Henrik Koch er filosof og videnskabshistoriker. Han skrev disputats om Adolph Peter Adler, som han i dag kalder ”den skøre præst fra Hasle”. I en samtale med professor Frederik Stjernfelt fortæller Koch om sit arbejde med danske og internationale filosoffer og om sine mange bogudgivelser, blandt andet værket Den danske filosofis historie.Medvirkende og tilrettelæggelse: Dr.phil. Carl Henrik Koch og professor Frederik StjernfeltMusik: Carl Frøkjær-JensenTeknik: Henrik PahlkeTilrettelæggelse, produktion og redigering: Dorthe Chakravarty Optaget september 2021

Om Podcasten

Videnskabens Vidner – en podcastserie fra Videnskabernes SelskabVidenskabens Vidner er en serie podcasts, der fungerer som et levende lydarkiv og dokumenterer nogle af Videnskabernes Selskabs ældste medlemmers videnskabelige arbejde og udviklingen inden for deres fagområder.Hver episode er båret af interviews i dialogform, hvor den personlige fortælling er flettet sammen med udsagn om teorier, metoder og videnskabelige gennem- og nybrud. Videnskabens Vidner er på én gang personlige videnskabsportrætter og præsentation af de forskellige fags historie og udvikling over årtier. De interviewede personer er medlemmer af Videnskabernes Selskab, og de har selv valgt yngre fagfæller som interviewere.Videnskabens Vidner udsendes som podcasts, der sammen med råoptagelserne gemmes for eftertiden. På den måde kuraterer og bevarer Selskabet dansk videnskabshistorie fra det 20. århundrede.