Episode 9: Professor emeritus Tom Fenchel (f. 1940)

Tom Fenchel begyndte som barn at samle muslingeskaller og er i dag professor emeritus i marinbiologi. Det er historien meget kort fortalt, for Fenchels arbejde har bragt ham vidt omkring i forskningens og formidlingens navn. Han har fået en lov opkaldt efter sig, han har været præsident for Videnskabernes Selskab, og han arbejder stadig i laboratoriet. Alt det og meget mere fortæller han om i en samtale med professor Michael Kühl.Medvirkende og tilrettelæggelse: Professor emeritus Tom Fenchel og professor Michael KühlMusik: Carl Frøkjær-JensenTeknik: Henrik PahlkeTilrettelæggelse, produktion og redigering: Dorthe Chakravarty Optaget februar 2022

Om Podcasten

Videnskabens Vidner – en podcastserie fra Videnskabernes SelskabVidenskabens Vidner er en serie podcasts, der fungerer som et levende lydarkiv og dokumenterer nogle af Videnskabernes Selskabs ældste medlemmers videnskabelige arbejde og udviklingen inden for deres fagområder.Hver episode er båret af interviews i dialogform, hvor den personlige fortælling er flettet sammen med udsagn om teorier, metoder og videnskabelige gennem- og nybrud. Videnskabens Vidner er på én gang personlige videnskabsportrætter og præsentation af de forskellige fags historie og udvikling over årtier. De interviewede personer er medlemmer af Videnskabernes Selskab, og de har selv valgt yngre fagfæller som interviewere.Videnskabens Vidner udsendes som podcasts, der sammen med råoptagelserne gemmes for eftertiden. På den måde kuraterer og bevarer Selskabet dansk videnskabshistorie fra det 20. århundrede.