Vigtige Snakke om at bære sin sorg i kærlighed med Dittemila
Vigtige Snakke - En podcast af Maria Berry
Kategorier:
I dagens episode har jeg besøg af sexolog og parterapeut Dittemila. Dittemila har valgt at sætte fokus på sin personlige historie i denne episode. Hun har gennemgået en stor sorg og smerte da hun mistede sin mand i en bilulykke. Hun har ligeledes oplevet at stå med store indre konflikter, da hun så mødte sin kæreste - for her der følte hun både, at hun skulle passe på sin kæreste og sin afdøde mand. Var der kærlighed nok til dem begge? Dittemila sætter fokus på kærlighed, indre konflikter, at kærligheden godt kan sameksistere, at sætte sig selv fri og at vi ikke altid behøver at give slip på det gamle, for at gøre plads til det nye. I episoden bruger vi også samtalekortene fra "Vigtige Snakke". Vi bruger både udgaven om "jeres parforhold" og udgaven om "drømme og livet". Ud fra dem får vi nogle spændende snakke og deler vores forskellige perspektiver på de spørgsmål, vi trækker. Tak fordi du er her og lytter med. Del gerne episoden med dit netværk, hvis du tænker, at de kunne få glæde af det. Du kan finde Dittemila på Instagram: @dittemila_sexolog__parterapeut Du er også meget velkommen til at følge med hos mig på @vigtigesnakke og @mariaberry_coach