Vigtige Snakke om kontrol og kontroltab med Signe Yde Hedegaard
Vigtige Snakke - En podcast af Maria Berry
Kategorier:
I dagens afsnit af Vigtige Snakke er Signe Yde Hedegaard min gæst. Signe har i episoden valgt at sætte fokus på kontrol og kontroltab. Hun fortæller om, hvordan livet flere gange har "tisset hende op og ned af ryggen" i form af hændelser, som hun ikke var i kontrol over. Hendes handlemøster har så været, at tage kontrollen tilbage i de situationer ved at tage kontrol over det, hun kunne kontrollere. Og det betød, at Signe kontrollerede sin mad. Signe oplever den form for kontrol som en "dejlig varm dyne", som hun altid kan finde frem, og som altid er tryg. Men den dejlige varme dyne er ikke hensigtsmæssig for hende, og derfor er hun nødt til at skille sig af med den. Signe fortæller om, hvordan hun det sidste år har været i behandling for en spiseforstyrrelse. Hun fortæller, hvad hun har lært og hvor hun står i dag, hvor hun er et helt andet, og meget bedre, sted. Signe sætter også fokus på at gøre plads til det i livet, som giver dig energi. Det smitter af hele vejen rundt. You give some, you get some - som Signe siger. Vi trækker også to kort fra samtalekortene Vigtige Snakke om iværksætteri og det at være selvstændig. Signe har nemlig en drøm. En drøm som du kan høre meget mere om i afsnittet. Du kan finde Signe på Instagram: @signeydehedegaard Du er også velkommen til at følge med hos mig på @mariaberry_coach eller @vigtigesnakke.