20 % moderat beskyttet natur
Vildspor - En podcast af Radio4 - Lørdage

I sidste uge var det lige til, for da handlede det om streng beskyttelse. I denne uge ser vi nærmere på, hvad der skal til for at implementere en moderat naturbeskyttelse på 20 % af landarealet i Danmark. Og hvad vil det egentlig sige at give naturen førsteretten til arealerne, men samtidig tillade en vis kommerciel udnyttelse af naturen? Det lugter af en glidebane eller af elastik i metermål. Vi sender Peter Løhde ud i naturen med biolog Lasse Werling for at se på udfordringerne og mulighederne i et helt almindeligt dansk naturområde – Jeksen Ådal med enge, moser, overdrev og skov. I studiet interviewer Andrew Rasmus om udfordringerne med den lysåbne natur, og Rasmus ringer til lektor Jacob Heilmann-Clausen for at høre om, hvordan man kan beskytte skovens natur samtidig med at man plyndrer den for tømmer og træpiller. I anden time ringer vi til Torsten Gejl fra Alternativet og spørger, hvad de egentlig mente, da de stillede krav om en naturlov med 20 % af landet udlagt til beskyttet natur. Lyt med og hør om dagens haiku bliver skrevet af chatGPT på bestilling, eller vi holder fast i naturens kød og blod. Vært: Rasmus Ejrnæs. Medvirkende: Jacob Heilmann-Clausen, Torsten Gejl, Bjarne MahlerSee omnystudio.com/listener for privacy information.