Bagklog på Naturmødet 2021

Vildspor - En podcast af Radio4 - Lørdage

For anden gang blev naturmødet afholdt Corona-sikkert, det vil sige online. Det skal dog ikke forhindre os på Vildspor i at botanisere i de naturpolitiske debatter og evaluere om den danske folkestemning er blevet mere klar til vild natur end i 2020 og 2019. Til det formål har Rasmus kurateret en buket af lydklip fra statsministerens åbningstale og de naturpolitiske debatter. Med sig i studiet har han chefkratlusker Morten D. D. Hansen fra Naturhistorisk Museum i Århus og sammen tager de temperaturen på politikernes naturpolitiske forståelse og visioner. Endelig har Vildspor modtaget en lydcollage fra Vestjyllands Højskole, som i år afholdt naturmødefestival med debatter og musik. Undervejs kommer vi rundt om naturmål, naturbeskyttelse, hegn og store vilde dyr og om nødvendigheden af førstehåndserfaringer med vild natur før man kan have en meningsfuld samtale om det. Vært: Rasmus Ejrnæs. Medvirkende: Morten DD HansenSee omnystudio.com/listener for privacy information.