Bliv hjemme og nyd naturen 2:2
Vildspor - En podcast af Radio4 - Lørdage

Verden står på den anden ende over corona-pandemien. I dagens udgave af Vildspor har Lærke og Emil løst udfordringen med ikke at kunne tage ud i naturen med gæster ved at tage på ekspedition i deres egen have. Udstyret med insekt-ketsjer, fangbakker og smartphones undersøger de livet i haven og ser om de kan få sat navn på de vilde planter og dyr. Der er tusinder af mennesker i Danmark som går på opdagelse i naturen og deler deres observationer med ligesindede på Apps og hjemmesider, men få har gjort det så meget som lektor ved Københavns Universitet Jacob Heilmann-Clausen. Vi må vide hvad motivationen er til at gå på naturopdagelse og om vi kan lære noget af de mange artsobservationer fra amatører. Ind i mellem bliver Rasmus og Jacob afbrudt af et opkald på naturtelefonen fra en rockersej præsident for takvingerne på Vestamager. Vi runder anden time af med en battle mellem Egon Østergaard, formand for Dansk Ornitologisk Forening, Claus Lind Christensen formand for Danmarks Jægerforbund og Camilla Fløjgaard, forsker ved Aarhus Universitet. Jeg har trommet dem sammen for at få deres syn på det forkætrede naturområde, det 5400 ha store Oostvaadersplassen i Holland, hvor man har sat konikheste, heckkvæg og krondyr fri. Er det vidunderlig vild natur eller en mislykket legestue for biologer? Og hvad kan vi lære af det i dansk naturforvaltning?See omnystudio.com/listener for privacy information.