Blæst om møller og vild natur
Vildspor - En podcast af Radio4 - Lørdage

Vindmøller er emblemer for Danmarks grønne førertrøje, men samtidig er det ikke let at finde et godt sted at stille vindmøllerne. Godt nok blæser det altid i Danmark, men møllerne udfordrer vores sundhed og æstetiske sans, og truer de beskyttede arter i Danmarks natur. Hvor slemt er det med de møller, og er det i hele taget muligt at kombinere menneskers brug af landskabet med levesteder for de truede arter? I dagens afsnit af Vildspor tager Emil og Sejer på soloreportage til vindmølletestcenteret i Østerild og dernæst til Vejlerne for at se på fugle. I studiet taler Rasmus med seniorrådgiver Bettina Nygaard, som har koordineret overvågningen af naturudviklingen i Østerild efter testcenteret. I anden time spørger Rasmus Hans Meltofte fra Dansk Ornitologisk Forening, hvordan det er med fugle og vindmøller, og hvordan man får plads til begge dele. Til slut læser Rasmus en hel bog op for lytterne – fra start til slut. Vært: Rasmus Ejrnæs. Medvirkende: Bettina Nygaard, Hans Meltofte.See omnystudio.com/listener for privacy information.