Bæver og andre bøvlede pattedyr

Vildspor - En podcast af Radio4 - Lørdage

Bæveren er den venligste terrorist man kan forestille sig. Venlig fordi den er et lille pelsdyr, som jo bare udfolder sin natur, og oven i købet mest om natten, når vi andre sover. Terrorist er den fordi intet bliver som før når bæveren flytter ind i en ådal. Piletræerne bliver fældet, og dæmninger skyder op og skaber store oversvømmelser. Vi tager i dag på reportage til det sted i Danmark hvor de første bævere blev sat ud og Emil bliver guidet på vej af skovrider i Naturstyrelsen Thomas Borup Svendsen, som har været med på hele rejsen. I studiet får Rasmus besøg af zoologen Morten Elmeros, som er seniorrådgiver ved Aarhus Universitet. Morten har fulgt med i bæverens spredning i Danmark siden re-introduktionen og det er også Morten, som har stået for at vurdere de danske pattedyr til den danske rødliste over truede arter. I anden times sidste del tager vi igen temperaturen på havets natur – denne gang undersøger vi hvad der kom ud af en konsensuskonference om havmiljøet i slutningen af oktober. Vært: Rasmus Ejrnæs. Medvirkende: Morten Elmeros, Flemming Skov, Thomas Borup Svendsen, Allan RosenlundSee omnystudio.com/listener for privacy information.