Dialogkaffe på Amager Fælled

Vildspor - En podcast af Radio4 - Lørdage

Amager Fælled er en varm kartoffel. De sidste 5-6 år har kampen bølget frem og tilbage og det handler om prisen på vokshatte, padder og lærkesang. Københavns Kommune vil udstykke en byggegrund til boliger til 5000 mennesker, men borgergruppen Amager Fælleds venner vil ikke ofre mere natur for boliger og penge i kommunekassen. Byggefeltet er flyttet fra den gamle strandeng til lossepladsen – eller hedder det lærkesletten? Rasmus møder kogemand og lærke-ridder Nikolaj Kirk samt Klaus Mygind, som sidder i Borgerrepræsentationen for SF til en dialog om vanskelighederne ved at kombinere byudvikling og bevarelsen af byens natur. En svær snak, for kommunalvalget står for døren. Vært: Rasmus Ejrnæs. Medvirkende: Nikolaj Kirk, Klaus Mygind