Øhop 2: Skovsgaard-safari på Catrines ATV

Vildspor - En podcast af Radio4 - Lørdage

Vildspor vender i dagens episode tilbage til Skovsgaard Gods, som ejes og forvaltes af Danmarks Naturfond. Sidst vi besøgte ejendommen i 2021 havde Kristian Graubæk taget hul på en storstilet naturgenopretning med genudsætning af store græssende dyr. Nu har Catrine Grønberg Jensen taget over som forvalter. Vi tager på safari i området med Catrine og postdoc Tora Finderup Nielsen, som følger med i naturudviklingen på godset. Undervejs taler vi om succession, om hvor meget vi mennesker skal hjælpe naturen på vej, og om de store dyrs effekter på naturen. See omnystudio.com/listener for privacy information.