Krystalkuglen og ønskebrønden 1:2

Vildspor - En podcast af Radio4 - Lørdage

Efter julens nostalgiske tilbageblik løfter vi nu blikket og kigger ind i fremtiden. Feltbisserne Emil og Lærke er trukket inden for i studiets varmestue og vi skænker nytårs-champagne og drømmer os ind i de vilde 20’ere. Hvad vil vi allerhelst opleve i 2020, og hvad vil vi indvie Vildspors lyttere i? Vi skal også høre om det lykkedes for en af Vildspors allerførste gæster, professor Carsten Rahbek, at få krydset murløber af i Pyrenæerne i 2019 og om hvad han tror og håber at Folketinget beslutter for at standse tabet af biodiversitet i Danmarks natur. Og så ringer vi til professor Jens-Christian Svenning for at høre hvilke nye pattedyr vi kan forvente os i Danmarks natur i løbet af det næste tiår. Endelig ringer vi til en præsident og en general for at høre hvad de går og drømmer om på naturens vegne. Naturtelefonen ringer for første gang i det nye år, og det viser sig at være en af de svære samtaler. Ugens tråd tager os ud i Kattegat, til de vilde vidder i naturparadiset Læsø.See omnystudio.com/listener for privacy information.