Når naturen fortryller os 1:2
Vildspor - En podcast af Radio4 - Lørdage

At være i naturen vækker følelser. En forundring, en dyb ro, en vild begejstring. I denne udsendelse undersøger vi de følelser naturen vækker i os. Hvad er det for nogle følelser vi får og hvorfor har naturen den effekt på os? Og får det os til at passe bedre på naturen bagefter? I studiet har jeg besøg af Cecilie Rubow, der er antropolog og har undersøgt hvilke følelser stranden vækker i folk. Imens er Emil og Lærke taget hjem til Morten D. D. Hansen for at kikke på fugle og snakke om hvilke følelser det vækker i dem, når de kikker på fugletræk. Undervejs ringer en bæver ind på naturtelefonen og giver et godt børneråd til folk med flade haler. Sidst i programmet ser vi nærmere på en artikel fra Danmarks Naturfredningsforening, hvor de forslår nogle ændringer af de nuværende støtteordninger til landbruget, så det bliver lettere for private lodsejere at give plads til naturen på deres jord. Jeg ringer op til Maria Reumert Gjerding, Præsident i Danmarks Naturfredningsforening, som fortæller om forslaget og hvorfor der er behov for det. Derefter snakker jeg med Niels Lindberg Madsen, EU-politisk chef i Landbrug og Fødevare, for at høre landbrugets mening om forslaget.See omnystudio.com/listener for privacy information.