Nøglen til svamperiget
Vildspor - En podcast af Radio4 - Lørdage

Vildspor tager på svampelejr sammen med Danmarks skarpeste eksperter. Emma og Rasmus møder Thomas Læssøe og Jens H Petersen i efterårets første svampeafsnit ude i en bornholmsk nåleskov. For en gangs skyld er det lykkedes at ramme netop det højdepunkt, hvor svampene står friske overalt i skovbunden. Dagens mest attråede svamp er gylden kantarel. Den findes i Danmark kun på Bornholm og er først for nylig blevet erkendt og godkendt som klart forskellige fra den meget almindelige tragtkantarel. Efter dagens ekspedition går turen tilbage til lejren i Svaneke, hvor svampelejrens deltagere mødes i laboratoriet for at bestemme de indsamlede svampe med mikroskoper og dugfriske nøgler. Lyt med til dagens afsnit og forstå hvordan man egentlig kender forskel på de tusinder af forskellige svampe i Danmarks natur. Vært: Rasmus Ejrnæs. Medvirkende: Thomas Læssøe, Jens H Petersen, Anne Storgaard og Jacob Heilmann-Clausen