Sommerturné #3: Anders Lund Madsen ved Lyngby Sø
Vildspor - En podcast af Radio4 - Lørdage

For enden af verdens længste indkørsel står en Tesla, og her finder Rasmus og Andrew entertaineren og radio-tv-værten Anders Lund Madsen i et eventyrligt hus på toppen af en søskrænt, der falder stejlt ned mod Lyngby Sø. Vi børster hastigt havestolene fri for fuglelort og sætter os under verdens største birketræ for at tale om naturen i Danmark. Der bliver også tid til en havevandring, som ender ved søens bred, hvor vi kontemplerer en verden uden mennesker. Og Rasmus vil så gerne genhøre det klassiske køllesværmermanifest. Værter: Rasmus Ejrnæs, Andrew Davidson. Medvirkende: Anders Lund Madsen