Vild natur er forbudt i Danmark

Vildspor - En podcast af Radio4 - Lørdage

Vi tager på reportage til Jægersborg Dyrehave med Jacob Heilmann-Clausen. Det er Natura2000-område og måske Danmarks bedste lokalitet for truede svampearter. Der er i hvert fald usædvanligt mange gamle kæmpetræer og mange døde stammer. Og så er der hjortegræsning, kedelige græssletter, tætte beplantninger og en golfbane. Så hvor går grænserne for regulering, kontrol og kultivering i beskyttede naturområder, og hvor henne i kongeriget har naturen egentlig førsteret? For at komme lidt dybere i det spørgsmål har vi ringet til naturpolitisk rådgiver Daniella Humm Møller fra Danmarks Naturfredningsforening og Martin Sandager fra Kragelund Mose. Naturstyrelsen ville ikke deltage i programmet og svare på spørgsmål om forvaltningen af statens naturområder, til gengæld deler Martin Sandager glad ud af posen med gode råd fra Kragelund Mose, hvor et mylder af landlevende pattedyr boltrer sig. I første time får vi også plads til endnu et forhistorisk dyr og i anden time til en veritabel opsang i form af spade for en spade. Vært: Rasmus Ejrnæs. Medvirkende: Bjarne Mahler Schou, Jacob Heilmann-Clausen, Daniella Humm Møller, Martin SandagerSee omnystudio.com/listener for privacy information.