Dinosaurernes dødsdag
Vildt Naturligt - En podcast af DR - Mandage
Kategorier:
Dræbende chokbølger bredte sig i alle retninger, da en gigantisk asteroide for 66 millioner år siden smadrede ind i Jorden. Kloden blev indhyllet i støv, temperaturen styrtdykkede, og arter forsvandt for altid. Nedslaget har fået skylden for dinosaurernes uddøen, men hvordan gik det egentlig til? Vildt Naturligt rejser tilbage til tiden før, under og efter den ekstreme asteroideskabte klimakatastrofe. Gæst: Jesper Milàn, geolog, dinosaurus-ekspert og museumsinspektør på Geomuseum Faxe. Værter: Biologerne Johan Olsen & Vicky Knudsen. Producer: Carsten Nielsen.