Længe leve mangfoldigheden (om genetisk variation)
Vildt Naturligt - En podcast af DR - Mandage
Kategorier:
Det kan godt være, at lige børn leger bedst. Men hvis det er afkom af en truet art, skal ungernes gener helst ikke være alt for ens. Så falder chancen for, at flokken kan tilpasse sig, hvis livsbetingelserne forandres. Genetisk variation har tidligere været en overset faktor i kampen for at redde sårbare bestande, men nu er det for første gang blevet anerkendt som et vigtigt mål i FN's indsats for biodiversiteten. Blandt andet takket være pres fra populationsbiolog Christina Hvilsom fra ZOO i København, som selv har forsket i abers genetiske forskelligheder. Gæst: Christina Hvilsom, populationsbiolog og genetiker i Zoologisk Have i København. Værter: Biologerne Johan Olsen & Vicky Knudsen. Radiohund & maskot: Gunnar. Voksenven: Carsten Nielsen. [email protected] (Sendt første gang 27. februar).