Vildt Naturligt: Hvem pokker var Ørsted?

Vildt Naturligt - En podcast af DR - Mandage

Kategorier:

For 200 år siden opdagede en dansk forsker et naturfænomen, som letter vores hverdag fra morgen til aften, når vi tænder lyset, oplader mobilen eller bruger el-tandbørsten. Forskeren var Hans Christian Ørsted, fænomenet kaldte han for "elektromagnetisme", og bedriften udsprang af et oprørsk syn på verden og videnskaben. Vildt Naturligt-værterne Johan Olsen og Vicky Knudsen prøver at blive klogere på mennesket bag det revolutionerende fund i selskab med videnskabsjournalist og Ørsted-ekspert Henrik Prætorius. Han er forfatter til den nye tegneserie "HCØ - Kampen om videnskaben", som dramatiserer den vindøjede og selskabsglade Hans Christian Ørsteds genvordigheder, bedrift og berømmelse. Værter: Johan Olsen & Vicky Knudsen. Gæst: Henrik Prætorius, videnskabsjournalist og HCØ-ekspert. Redaktør: Carsten Nielsen. [email protected]