Seje opfindelser snuppet fra biologien

Vildt Naturligt - En podcast af DR - Mandage

Kategorier:

Myg er mesterlige blodsugere, så måske kan vi efterligne deres snabelteknik til smartere kanyler? Eller hvad med at kopiere de kraftige metalliske farver fra sommerfugle og biller til farveskiftende blæk? Biologien er proppet med gode løsninger, og på Danmarks Tekniske Universitet bliver de ingeniørstuderende undervist i at lade sig inspirere af den. Johan & Vicky får besøg af Torben Lenau, som forsker i emnet og også selv har fået gode idéer ud af at bevæge sig ud i naturen. De ivrige værter har flere gode forslag, de gerne vil have ham og hans studerende til at efterabe... Værter: Biologerne Johan Olsen & Vicky Knudsen. Gæst: Lektor Torben Lenau, DTU Mekanik - Institut for Mekanisk Teknologi. Producer: Carsten Nielsen. [email protected]