Vandløb med forhindringer
Vildt Naturligt - En podcast af DR - Mandage
Kategorier:
Danmark er gennemskåret på kryds og tværs af over 60.000 kilometer vandløb og 120.000 søer. Gennem tiden er de blevet udsat for lidt af hvert. Vi har flyttet rundt på dem, når de var i vejen, og brugt dem som kloakker for at få vores skidt ført til havs. Genopretningen er et sejt træk, men det går fremad. Det oplever den unge biolog og naturformidler Kim Pless-Schmidt, når han i rollen som "AkvaKim" har børn og andre nysgerrige med ude og se på liv i vandløb, eller når han vader rundt i dem for at finde dyr til sin støt voksende samling. Gæst: Naturformidler Kim Pless-Schmidt - også kendt som "AkvaKim". Nyuddannet biolog fra Aarhus Universitet og fremover ansat i Miljøstyrelsen Østjylland til at arbejde med vandplanlægning og vandløb. Værter: Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen Producer: Carsten Nielsen [email protected]