Intens ghanesisk kærlighed

Vi skal høre masser af musik fra et af yndlingslandene: Ghana. Her skal vi dykke ned i et af landets vigtigste pladeselskaber, når man taler om den rødglødende high life. Udover det skal vi høre et sublimt stykke musik med tysk lummer sang, som du aldrig har hørt magen til før. Og så skal der selvfølgelig deles et sæt tøfler ud til en særlig lytter med ekstraordinær god musiksmag.

Om Podcasten

Det bliver vildt, varmt, dansabelt og horisontudvidende, når du tager med DJ og pladesamler Jonas Visti på musikalsk rundtur i hele verden. På tværs af genrer, kontinenter, kulturer og sprog bliver du kyndigt guidet igennem de vigtigste historier og perspektiver af musikken. Spækket med musikalsk vellyd uanset om programmet bliver sendt fra et studie i Danmark eller er rejst til Afrika og sender fra en tagterrasse i Accra.