Til demonstration i Dominica

Jonas Visti er landet i østaten Dominica og er helt på bagdelen over hvor fantastisk der er. Første afdeling af denne uges program byder blandt andet på en reportage fra en politisk demonstration, som Jonas på en lidt ufrivillig måde bliver en del af. Udover det skal vi have nogle af de mange pladekøb på pladespilleren, der selvfølgelig også tæller nogle vigtige dominicanske artister og orkestre. Det bliver til tider ret anspændt, men forhåbentligt også forløsende med noget musik, som kan få tilværelsen til at give mening trods eksistensen af censur og social ulighed.

Om Podcasten

Det bliver vildt, varmt, dansabelt og horisontudvidende, når du tager med DJ og pladesamler Jonas Visti på musikalsk rundtur i hele verden. På tværs af genrer, kontinenter, kulturer og sprog bliver du kyndigt guidet igennem de vigtigste historier og perspektiver af musikken. Spækket med musikalsk vellyd uanset om programmet bliver sendt fra et studie i Danmark eller er rejst til Afrika og sender fra en tagterrasse i Accra.