Hvad laver en borgmester, og hvad er en kommunes opgaver?

Sisse Marie Welling er 35 år, bor på Amager og har to små børn. Og så har hun de sidste 4 år siddet som Københavns Sundheds- og Omsorgsborgmester. Hvad laver en borgmester overhovedet? Hvordan bestrider man rollen som sundhedsborgmester, når man i virkeligheden er historiker? Og hvorfor virker det ofte som om, at kommunalpolitikerne ikke har planlagt frem i tiden, når der pludselig mangler institutioner til nye bydele? Svarene på det og meget mere er blevet til en ærlig snak om kommunalpolitik, kommunens opbygning og en svar på alt det, som du måske ikke vidste om det at være borgmester og kommunens arbejde.

Om Podcasten

Det voksne liv er fuld af udfordringer, hvor man ind imellem føler, at man mangler en specialist til at forklare, hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen. I "Voksenguiden" medvirker en lang række specialister, der gør os klogere på alle de emner, vi på et eller andet tidspunkt i vores voksenliv kan komme til at beskæftige os med. Podcasten giver fx indblik i alt fra forhandling af lønsamtaler til forbrugerrettigheder og til, hvad man egentlig gør rent praktisk, hvis ens pårørende dør.