Særafsnit - Barsel, karriere og en ændret indstilling

Mange oplever en form for identitetskrise, når de forlader deres arbejdsplads for at hengive sig til sin kommende baby og går på barsel. Afsnittet her er særligt, fordi det ikke handler om regler og rettigheder. I stedet handler det om, hvordan man kan hjælpe sig selv og sin arbejdsgiver, når man går på barsel. Og særligt når man vender retur fra barsel. Det handler om, hvordan man kan fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet og hvordan man kan sikre sig selv i overgangen fra at være en mor på barsel til en mor, der går på arbejde. I afsnittet deler erhvervspsykolog Louise Kampmark ud af tips og konkrete råd.

Om Podcasten

Det voksne liv er fuld af udfordringer, hvor man ind imellem føler, at man mangler en specialist til at forklare, hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen. I "Voksenguiden" medvirker en lang række specialister, der gør os klogere på alle de emner, vi på et eller andet tidspunkt i vores voksenliv kan komme til at beskæftige os med. Podcasten giver fx indblik i alt fra forhandling af lønsamtaler til forbrugerrettigheder og til, hvad man egentlig gør rent praktisk, hvis ens pårørende dør.