26. Har vi bare en krise eller skal vi skilles?
Vores Parforhold - En podcast af Center for Familieudvikling

Kategorier:
Knap halvdelen af alle ægteskaber ender i en skilsmisse. Mens det er et faktum, så er processen op mod et brud langt mere nuanceret og individuel. Nogle skændes måske mere med hinanden, andre trækker sig fra hinanden, og for en del, kommer det som et kæmpe chok, at ens partner vil skilles. Men hvornår ved man egentlig, at det at gå fra hinanden, er den bedste løsning? Hvad kendetegner processen op mod en mulig skilsmisse? Hvilke tegn og stemninger vil børn f.eks. opleve i hjemmet? Og hvilke følelser kan man blive ramt af, når man står midt i bruddet? Spørgsmålene omkring skilsmisse er mange og store – og i denne podcast forsøger vi at give et bud på svarene. Gæster i studiet er psykolog og forfatter til bogen ”Bliv skilt”, Jan Kaa Kristensen, og psykolog med speciale i skilsmisse, Else Marie Schmidt Andersen. Vært og direktør for Center for Familieudvikling, Mattias Stølen Due, binder det hele sammen. Podcasten er produceret af Laundry