5. Forsoning

Vores Parforhold - En podcast af Center for Familieudvikling

Kategorier:

Vi kan ikke undgå at såre hinanden, når vi lever i et parforhold. Men det gør måske knap så meget, hvis blot vi er gode til at forsone os med hinanden igen. Men hvordan gør vi det helt konkret? Og hvad er særlig vigtigt, når utroskab afsløres i forholdet. Disse er nogle af spørgsmålene, der diskuteres i denne podcast, hvor eksperterne også snakker om Solveig og Brian og om, hvad vi kan lære af Tina Dickows sange.   Vært: Mattias Stølen Due, psykolog og direktør for Center for Familieudvikling   Medvirkende: Tea Trillingsgaard, forsker og leder af enheden for par- og familieforskning på Aarhus Universitet og Stephanie Green Lauridsen, psykolog og parterapeut hos Center for Familieudvikling   Podcasten er produceret af Laundry. Musik: SonarMusic ---------------------------- ⁠Vores Parforhold ⁠ er et univers fyldt med inspiration og hjælp til mere trivsel i parforholdet.  Her har du fx. mulighed for at:  - Tage et gratis ⁠Par-tjek⁠ (en art tilstandsrapport for parforholdet), hvis du er forælder med hjemmeboende børn og bosat i én af vores samarbejdskommuner.  - Skrive dig op til ⁠Parguiden⁠ og gratis inspiration og viden til dit parforhold direkte i din mailbakke.  - Ringe gratis og anonymt til ⁠Partelefonen⁠ og få en fortrolig samtale om det, du kan opleve er svært i dit parforhold.