Platon - Hulebilledet

Væren & Vin - En podcast af Nicolai Bo Larsen og Søren Reith-Hauberg

Dagens episode handler om Platon, og vi får selskab af en saftig Metzger Pinot Noir. Vi forsøger at nærme os Platons filosofi gennem en snak om hans liv og de historiske betingelser, der ledte op til hans værk Staten. I værket finder vi det berømte hulebillede, som har vigtige erkendelsesteoretiske, metafysiske og politiske implikationer. Vi diskuterer bl.a. Platons særlige skrivestil, platonisk dialektik, aporia, teorien om formerne, det godes form, erkendelsens natur, filosoffens rolle i samfundet, begrebet intuition og hvorfor det er så vanskeligt at finde konkrete svar på noget som helst, når man læser Platon.