MongoTV - ufiltreret ærlighed

Når Wild Wild Web kigger på influencere og youtubere, er det ofte videoer med masser af klipning og et fokus på det perfekte liv, der toner frem på skærmen. Men i dagens afsnit ser vi på det stik modsatte, når vi skal stifte bekendtskab med MongoTv. Her har vi at gøre med en youtuber, der gladeligt deler ud til sit publikum om livet på førtidspension, selvværdsproblemer og økonomiske vanskeligheder. Og mens den ærlighed har givet ham en del mobbere, så skaber hans kombination af slow-TV, små-absurditet og ærlighed også en dedikeret og omsorgsfuld følgerskare, deriblandt Kasper. Og så nærmer vi os slutningen på vores føljeton om Olsen-Bandens magiske jul i femte og næstsidste del af amerikanske Morphofan's fan-fiction om de danske folkehelte. Og i dag bliver det rigtig ømt. Hør med i Wild Wild Web. Værter: Kasper Man, Steffen Dehn Frandsen og Jakob Ipsen. Produceret af: tl;drSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Tre cyber-sheriffer åbner dørene til internettets afkroge og dybder for at gøre dig klogere på, hvordan nettet bliver brugt og udnyttet i den gode – og onde sags tjeneste. Værter: Kasper Nielsen-Man, Steffen Dehn Frandsen og Jakob Ipsen