Episode 28: Kreative processer i krydsfeltet mellem digital og analog

work.flow - med Anders Høeg Nissen - En podcast af Anders Høeg Nissen - Torsdage

Kategorier:

Peter Dalsgaard er lektor i Interaktionsdesign ved Afdeling for Digital Design og Informationsvidenskab, Aarhus Universitet og leder af forskningscenteret Digital Creativity. Peters forskningsfelt, interaktionsdesign, handler overordnet om at forstå samspillet mellem mennesker og it. Målet er fx at lave interfaces, som er forståelige og meningsfulde for de mennesker, der skal bruge dem. Mere specifikt har Peter for tiden fokus på kreative og innovative processer. Det kan fx handle om arkitekter og designere, men også ses i sammenhænge, som vi måske ikke normalt omtaler som kreative, i naturvidenskabelige laboratorier eller i programmering. Jeg besøgte Peter på CAVI - Centre for Advanced Visualisation and Interaction - hvor vi udover at tale om Peters arbejde blandt andet med biblioteker også så nærmere på to projekter, der på forskellig måde udforsker spillet mellem digital og analog. Links Lektor Peter Dalsgaards eget site @peterdalsgaard på Twitter CAVI - Centre for Advanced Visualisation and Interaction Specifik arbejder Peter især på Digital Creativity Lab Biblioteks-projektet hedder PLACED De tre tips Bogen “Deep Work” af Cal Newport har været nævnt tidligere, men er værd at anbefale igen - for folk, som gerne vil have gode tips til at komme i fokus i hverdagen MindNode - en af de mest populære tjenester til at lave mindmaps Liquidtext er en ret funky pdf-app, der desværre indtil videre kun fås til iOS Bonus-tips Focus - app til at fjerne distraktioner på Mac Pomodoro-teknikken hjælper med at skifte mellem fokus og pauser - der findes mange, mange apps at vælge imellem…