Samarbejde med Nordic Sugar

Yara Danmark og Nordic Sugar har indgået aftale om et samarbejde for at se på mulighederne for CO2-reduktion i roedyrkningen. Projektet er kort fortalt de indledende steps i at kunne implementere grøn gødning i dansk roeavl. Der er dog flere udfordringer, der først skal knuses, når grønne løsninger som denne skal introduceres til sukkerroens værdikæde.Hvad projektet indebærer og hvordan processen vil udspille sig, vil vi gennemgå i denne podcast, hvor Business Development Manager i Yara Danmark, Søren Fredslund, og Christopher Münke-Svendsen, der er Head of Sustainable Agriculture Development hos Nordic Sugar, er inviteret med en tur bag mikrofonerne for at fortælle om projektet.

Om Podcasten

Dette er en podcast om gødning. Her vil vi dele viden, diskutere muligheder og opdatere dig som lytter på, hvad der er op og ned, når du skal gødske.Nye forbrugertrends, samt de senere års skærpede krav til landbruget på især klima- og miljøområdet, har betydet, at parametre som produktkvalitet og leveringssikkerhed m.m. ikke længere er de eneste vigtige, når der skal vælges gødning. I takt med den øgede fokus på miljø og bæredygtighed er områder som sporbarhed, indhold af følgestoffer, CO2 aftryk og de mest effektive løsninger også blevet vigtige fokusområder.Kravene til dansk landbrug er således ikke blevet mindre. Tværtimod. Det skal være mere effektivt, mere bæredygtigt, med mere dokumentation - og det hele på mindre tid. Alt det vil vi diskuterer og hjælpe dig med at navigerer i på denne frekvens, hvor vi nørder med gødning.