Sikkerhed - Fjerde punkt i Yara 4-punktsgaranti

I dette afsnit har vi inviteret Nicolai Nørgaard, Senior Vice President for ejerservice, fra Danish Crown og Carina Skovmøller, Head of Business Sustainability Nordic, fra Syngenta i studiet for at høre, hvordan andre virksomheder arbejder med at tage ansvar ind i landbruget. Sammen diskuterer vi, hvorfor det er vigtigt at påtage sig et ansvar som landbrugsvirksomhed. Hos Yara mærker vi vores faste gødninger med en 4-punkts garanti. En del af 4-punkts garantien er, at du kan vide dig sikker på, at vores produkter, anbefalinger og støtteværktøjer er udviklet til at skabe optimal lønsomhed i din produktion med størst muligt hensyn til miljø og lokale danske forhold. Derfor kortlægger vi, hvorfor sikkerhed er et punkt i 4-punktsgarantien, og kigger på, hvad garantien står for som helhed: at tage ansvar som landbrugsvirksomhed.

Om Podcasten

Dette er en podcast om gødning. Her vil vi dele viden, diskutere muligheder og opdatere dig som lytter på, hvad der er op og ned, når du skal gødske.Nye forbrugertrends, samt de senere års skærpede krav til landbruget på især klima- og miljøområdet, har betydet, at parametre som produktkvalitet og leveringssikkerhed m.m. ikke længere er de eneste vigtige, når der skal vælges gødning. I takt med den øgede fokus på miljø og bæredygtighed er områder som sporbarhed, indhold af følgestoffer, CO2 aftryk og de mest effektive løsninger også blevet vigtige fokusområder.Kravene til dansk landbrug er således ikke blevet mindre. Tværtimod. Det skal være mere effektivt, mere bæredygtigt, med mere dokumentation - og det hele på mindre tid. Alt det vil vi diskuterer og hjælpe dig med at navigerer i på denne frekvens, hvor vi nørder med gødning.