49. De Tre Principper - Nuet

Nuet er det eneste vi har. Alt andet er enten overstået og slut (fortiden) eller ikke ankommet endnu (fremtiden). Ikke desto mindre bruger de fleste af os enormt meget tid på at rode rundt i tankerne om begge dele. Vi gør det, fordi vi enten forsøger at tænke os til kontrol ved at forberede os på fremtiden - eller finde frem til årsager og forklaringer ved at analysere fortiden. Det har bare den konsekvens, at vi lever i tankerne i stedet for at være til stede i livet her og nu. I denne podcast kaster vi lys over, hvorfor det giver mening at være så meget som muligt i nuet. Det giver ro, overblik og ikke mindst klare tanker, der guider os i livet fra øjeblik til øjeblik. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.

Om Podcasten

De 3 Principper med Stærk & Donkin er en podcast serie, der formidler en helt ny psykologisk forståelse. Det er en serie for dig, der har lyst til at få skovlen under din angst, stress, depression eller overtænkning uden at skulle bruge viljestyrke eller kæmpe for det. Den er også for dig, der er nysgerrig på psykologi og bare gerne vil have mere glæde og lethed i livet. Du får ikke værktøjer, som du skal øve dig på eller strategier, som du skal huske. Faktisk er budskabet at du skal gøre meget mindre med din tænkning end du hidtil har gjort - og at netop det vil hjælpe dig med at finde tilbage til dig selv og få det godt igen. Psykoterapeut Belinda Donkin og psykolog Anne Stærk Dickenson tager dig med på en guidet tur og peger dig i retning af den naturligt indbyggede ro, glæde og psykiske sundhed, som altid er tilgængelig for alle mennesker. Du vil opdage, at der altid er håb - der er bare lige noget du skal få øje på først. Læn dig tilbage, slap af - og glem alt hvad du hidtil har troet var årsagen til dine problemer og psykiske udfordringer. Du kan se og høre meget mere til Anne & Belinda. Tjek os ud i vores online-fællesskab på www.3puniverset.dk Hvis du har et emne, som du gerne vil have os til at tage op, så send os gerne en mail: [email protected] eller [email protected]