Fra mad- og kropskontrol til madfred

I dette afsnit har jeg besøg af Amanda Louise Warlo, der er fysioterapeut og vægtneutral coach. Vi taler om hvordan Amanda gik fra mad- og kropskontrol til madfred og hvordan hun er havnet i det vægtneutrale paradigme. Hvordan hun gik fra at være bikinifitness atlet, til nu at coache sine klienter uden fokus på vægt. Vi kommer også ind på om vægttab er en god behandlingsmulighed for ledsmerter og meget, meget mere. God fornøjelse!

Om Podcasten

Det Vægtneutrale Hjørne med Karin Gonzalez, kandidat i sundhed og livsstil, er Danmarks første vægtneutrale sundhedspodcast. Podcasten kaster et kritisk blik på vores forhold til mad, krop og sundhed. Den er til dig der drømmer om at slippe fri for kropshad, madbesættelse, evige vægttabsforsøg, sunhedshetz og kronisk dårlig samvittighed. Gennem samtaler med andre banebrydende sundhedsformidlere, sætter Karin fokus på problemerne ved det store fokus vi har på vægttab i samfundet. I stedet baner hun vejen for et intuitivt og afslappet forhold til mad og krop, der kan føre til øget velvære.