#19 Myter om kræft, kemo og alternativ behandling
Detox Din Hjerne - En podcast af Morten Elsøe & Anne Gaardmand
Er kræft i virkeligheden en svamp, der lever af sukker og trives i et surt miljø? Eller har de alternative eksperter mon (igen igen) misforstået noget? Internettet bugner af misinformation om kræft og kemoterapi – typisk med alternative behandlere som afsendere. Det skaber unødig frygt for virksom behandling og forer lommerne hos en hær af moderne kvaksalvere. I denne ekstra lange episode, får vi hjælp af overlæge og patolog, Jan Lindebjerg, til at punktere de 10 mest udbredte myter om kræft. Du finder links til alle studier nævnt i vores show notes på www.detoxdinhjerne.dk