#20 Den om at være pleaserspiser med Marie Steenberger

I denne episode har jeg inviteret Marie Steenberger ind for at tale om første, ud af fem, spisetyper, som Marie beskriver i sin bog "Spis efter din kvindetype". Bogen, som udkom i 2012, omfatter en beskrivelse af fem meget typiske spisetyper som mange vil kunne relatere sig til. Den første type er pleaserspiseren, som typisk har rigtig svært ved at mærke sin sult, mæthed samt sine lyster, behov og grænser for til gengæld at være rigtig god til at antage hvad andre forventer af dem, og så gøre det. At være pleaserspiser vil typisk være et udtryk for et mere grundlæggende tilpasnings mønster, som handler om, at det er vigtigere at du får opfyldt dine behov end jeg får opfyldt mine.Vi kommer blandt andet ind på: •Hvad det vil sige at være pleaserspiser (og pleaser generelt).•Hvorfor det er så svært at sige "nej tak".•Hvordan du kan lære at sige pænt "nej tak".•Hvordan du kan håndtere frygten for at skuffe andre.•Hvordan du lærer at sætte grænser.•Hvordan du lærer at mærke og anerkende dine egne behov (særligt i relation til lyst, sult og mæthed). •Hvordan du lærer at skelne mellem lysten til at please og lysten til mad.•Hvordan du finder ud af om dit "nej tak" er et restriktivt "nej tak" eller et lystbetonet "nej tak". Link til Maries TED talk Food for Thought | Marie Steenberger | TEDxCopenhagen: https://www.youtube.com/watch?v=RZxTSgOqxF4

Om Podcasten

Du burde ingenting er podcasten, der hjælper dig med at bryde den burde-mentalitet der har inficeret sundhedsområdet. Det gennemgående emne er sundhedspsykologi, hvordan mennesket fungerer og hvorfor vi konstant forsøger at leve op til alt det vi tror vi burde. Lyt med, og få ro på din indre burde-mager, og du kan jo passende starte med at spørge dig selv, hvad dit forhold til ordet burde er?Din vært: Nadja Vienberg, aut. Klinisk diætist, med speciale i sundhedspsykologi.