Mettes historie om at tabe sig 18 kg, blive sund, stærk og stolt af sin krop

Da Mette Hedegaard fyldte 29 år besluttede hun sig for, at hun ville give sig selv ét år til at blive sund, stærk og glad for sin krop. Hun havde brugt alt for mange år af sit voksenliv på hverken at være stolt af eller have hvilet i sin krop. Hun havde igennem årene trænet sporadisk og i periodevist spist sundt, men hun havde aldrig været stærk, trænet regelmæssigt eller været "grundsund" i en længere periode. Så efter en samtale med en veninde, hvor hun indså, at der faktisk ikke var noget ved hendes krop, som hun var særligt tilfreds med, så gav hun sig selv ét år til at gøre noget ved det. Og når hun fyldte 30, så var det slut med at være utilfreds med sin krop. Uanset hvordan det endte, så skulle hun lære at elske sin krop lige som den var. Der skete meget på et år, og i dag er Mette 30 år, 18 kg lettere, meget stærkere, sundere og ikke mindst mere tilfreds med sin krop end hun nogensinde har været før. Hør hendes historie i det første afsnit af 2. sæson af 'En sundhedspodcast'.  

Om Podcasten

Med en baggrund som cand.scient i Human Nutrition og mere end 15 års erfaring som personlig træner, kostvejleder og holdinstruktør har Sara Jin Smidt, der står bag sundhedsuniverset healthyskinnybitch.dk hjulpet flere tusind kvinder med at opnå deres ønske om at tabe sig, blive stærke og komme i form efter fødslen. I 'En sundhedspodcast' får du tips og tricks til en sund hverdag i balance, og så kan du møde en række seje kvinder, der deler deres historie om vejen dertil.