Pseudoarbejde med antropolog og forfatter Dennis Nørmark

I dagens afsnit har vi besøg af antropolog og forfatter Dennis Nørmark, som gør os klogere på, hvad pseudoarbejde er, og hvordan det påvirker os mennesker. Pseudoarbejde betyder overflødige opgaver, og er et begreb som Dennis Nørmark selv var med til at opfinde, da han i 2018 skrev bogen ‘Pseudoarbejde – hvordan vi fik travlt med at lave ingenting’. Vi taler også med ham om hans nye bog ‘Ufrihedens pris’, der handler om, hvilke konsekvenser det har for os mennesker at leve i et administreret og reguleret samfund. Dennis har også en refleksionsøvelse med til os, der kan give os et indblik i, hvorvidt pseudoarbejde fylder på vores egen arbejdsplads.  Vi taler bl.a. med ham om: - Pseudoarbejde - Arbejdskultur - At føle sig nyttig - Sammenhængen mellem arbejdsopgaver og mental trivsel - Mistrivsel i sit arbejde - Arbejdsrelateret stress og depression  - Den sunde fornuft og autonomi - Prestigefyldte opgaver vs. nyttige opgaver - Præstationssamfund - Ængstelighed - At lære at fejle - At undervurdere egne kompetencer - Hvad lederen og medarbejderen kan gøre for at skabe mindre pseudoarbejde  God fornøjelse! Link til Dennis Nørmark: https://www.dennisnormark.dk/

Om Podcasten

Hyperfokus er en podcast om at lære sig selv bedre at kende med fokus på mental trivsel, psykisk sårbarhed, kærlighed, venskab, karriere og meget mere! Podcastens værter er veninderne Adele Bennett-Larsen og Alma Poulsen, der har fulgt hinandens liv de sidste 15 år. Begge er i slut-tyverne, nyligt diagnosticeret med ADHD og et sted i livet, hvor de ufiltreret reflekterer over, hvem de er, hvordan de har det, og hvad de gerne vil. De bruger derfor denne podcast til at lære dem selv bedre at kende sammen med jer lyttere og eksperter på emnerne. Lyt med hver anden mandag. God fornøjelse!