20. Tyk og sund

Selvtillid kommer ikke i en kropsstørrelse. Selvværd er ikke et tal på vægten. Sundhed er en mental og fysisk velvære - og det kommer i alle størrelser, tyk, tynd, høj, lav. Du kan ikke have det godt med din krop hvis ikke du mentalt har det godt! Denne uge skal du møde en kvinde som jeg er virkelig inspireret af, både hendes faglighed, hendes styrke og hendes podcast Curvii. Kirsa Jespersen ejer tøjbutikken Curvii som har ekspertise i at sælge tøj til store piger. Kirsa har været overvægtig hele sit liv og bruger hendes erfaringer, en barndom med mobning og et anstrengt forhold til at købe tøj til at gøre en stor forskel for hendes kunder. Store piger som måske aldrig har følt de har fået en god service når de købte tøj grundet deres størrelse. Kirsa og jeg er ret ens, vi arbejder begge med en værdi at give folk øget livskvalitet og boostet selvtillid. Men kan man være sund selvom man er tyk? Skrev jeg lige tyk? Måske føler du dig provokeret af at jeg skriver ordet “TYK” og jeg spørger netop Kirsa om, som ikke synes ordet er negativt, men kan jeg tillade mig at sige ordet TYK? På den ene side kan man ikke sige til folk “hvor er du tyk” men man må gerne sige “hvor er du tynd” som om det er et kompliment… men man kan sagtens være super usund selvom man er tynd. Lyt til denne uges podcast og bliv inspireret til at være den du er, ligegyldig hvilke størrelse du kommer i.

Om Podcasten

Sundhed i et samfund som er besat af sundhed! Sundhed er blevet gjort til en formel af hvad der er rigtig og forkert, sundhed er blevet lighedtegn med kontrol og at jagte et bestemt kropsideal for enhver pris. Jeg er så træt af at se kvinder ødelægge sig selv fordi de ikke føler de kan leve op til de krav som samfundet klassificerer som sundhed. Men sundhed er da ikke lig med kontrol og regler? Sundhed er livsglæde! Livsglæde skabes individuelt og derfor kommer sundhed i alverdens nuancer - nemlig, - individuelt. Jeg tror på vi skal begynde at se sundheds nuanceret og ikke som rigtig/forkert - derfor har jeg skabt denne podcast. Denne podcast er rigtige kvinder, kvinder som fortæller om deres sunde liv, udfordringer eller særlige præstationer, til inspiration til dig så vi sammen løfter hinanden - Kend din sundhed!