#27 Kan jeg bære og løfte mit barn forkert? Om kropsholdning, dagligdags bevægelse og smerte med Smertefri Bevægelse
MORtion - En podcast af Emma Kaalund & Kristian Bradsted
I denne episode af podcasten MORtion får Kristian og Emma besøg af Nicolaj A. Mortensen, cand. scient. i Idrætsvidenskab fra Aarhus Universitet, der er behandler og medstifter af Smertefri Bevægelse, der hjælper personer med længerevarende og tilbagevendende smerter. Sammen vil de belyse, om og i så fald hvor vigtigt det er at have fokus på kropsholdning i forbindelse med graviditeten og efter fødslen. Det er nemlig en udbredt opfattelse, at der findes en korrekt og forkert kropsholdning samt et overdrevent fokus på kropsholdning i træningssituationer. Men hvad siger forskningen om dette? Det giver Nicolaj svaret, og hvorvidt man kan træne sig til en bedre holdning, og om det er vigtigt at fokusere på, hvordan man bærer sit barn. Du kan følge Smertefri Bevægelses arbejde på www.smertefribevaegelse.dk og finde en masse gratis materiale på deres YouTube kanal og hjemmeside.