Supplerende undervisning: En overset mulighed i skolens værktøjskasse

Nationalt Videncenter for Læsnings podcast - En podcast af Nationalt Videncenter for Læsning

Kategorier:

På Sct. Nicolai Skole i Køge har de nu to års erfaring med supplerende undervisning, som elever og dansklærer kalder “morgendansk”. Stine Fuglsang Engmose har været på besøg i undervisningen og efterfølgende talt med dansklæreren Tina Susanne Pedersen, skolens leder Lotte Wise Nowak og læsevejlederen Charifa Benali. I podcasten kan du høre klip fra besøget og høre, hvad de klip satte gang i af faglige refleksioner hos læseforskerne Anne-Mette Veber Nielsen og Stine Fuglsang Engmose. Når du har lyttet til podcasten, kan du overveje disse spørgsmål sammen med dine kolleger: Hvordan kan vi komme i gang med at afprøve, evaluere og videreudvikle supplerende undervisning på vores skole? Hvilke elever vil vi have fokus på i den supplerende undervisning?  Hvilke fagpersoner skal i spil i forhold til formålet med undervisningen og de elever, vi gerne vil støtte? Podcasten er tilrettelagt af Stine Fuglsang Engmose og produceret af Anne-Laura Hedegaard.