Har du ADHD? Spørgsmål du kan stille dig selv. Psykolog Trine Franciska Askov

Skab DIG - En podcast af Charlotte Heje Haase

Charlotte taler med psykolog Trine Francisca Askov om, hvordan voksne, der venter på en ADHD-udredning - eller bare vil undersøge, om der kan være noget om det, kan bruge tiden konstruktivt.Trine opfordrer til, at man reflekterer over sin barndom og hverdagsoplevelser for at identificere tegn på ADHD, såsom problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.Hun fremhæver vigtigheden af at observere, hvordan man har håndteret opgaver, struktureret sin tid, og hvordan man har interageret socialt eller dyrket sine fritidsinteresser.Hun forklarer også hvordan hyperaktivitet også kan se ud - som diskret motorisk uro. Trine understreger betydningen af at forberede sig til udredningssamtaler ved at notere observationer og anekdoter for at sikre en præcis udredning. Barndommen kan være svær at huske, så det kan være en god idé at tale med livsvidner.Og med voksenlivet kan der være nogle tegn i måden, man går til arbejdet på i sprints og interessebaseret.Endelig råder hun til, at man husker at tage sig tid til selvomsorg efter udredningen, da det kan være en følelsesmæssigt udmattende proces.Mere info: https://innervention.dk/psykolog/trine-askov-adhd-psykolog/ https://www.harjegadhd.dk/