Episode 37: Amdis afhandling – kønsforskelle i restitution og at få brugbar kritik i forskning.

CHAMPAGNE! FANFARE! STORSLÅET STORSLÅETHED!- og andre ting Niklas havde glemt til dagens episode. Christian Amdi, vores højtelskede videns-bassist på pod-Kirsten, har fået sit speciale om kønsforskelle i restitution udgivet til offentlig skue. Og det vil vi fandme gerne dele med jer. Denne episode giver meget mere end KUN et indblik i et ellers ret nørdet og spændende emne - da Christian fortæller om hele processen, der foregår i forskning og det, at få noget udgivet. Så udover at få ALT af vide om mulige forskelligheder blandt vor mange fysiologiske køn (alle to) i restitution, så får i også et indblik i den absurde proces, der hedder fra hypotese til udgivelse i videnskabelig litteratur. Amdis artikel fik også en overhaling i det "private" internationale styrkevidenskabelige magasin: MASS. Det og meget mere kan i høre mere om i denne dejligt ærlige fortælling om forskning. I denne episode taler vi om: - Kønsforskelle i restitution (jeg fik Amdi overtalt til at starte med konklusionen, hvis du bare vil vide det. Han fik næsten tics af at gøre det i omvendt rækkefølge.).  - Praktisk anvendelse af resultaterne og teorierne. - Den generelle forskningsproces. - Den generelle review proces. - Det at få kritik, når først lortet er udgivet (og hvordan vi BØR forholde os til det!). - Fremtiden for både speciale og forskning.  Mvh. Christian Amdi – www.AmdiPT.dk / Instagram: @AmdiPTNiklas Meier – www.NiklasMeier.dk / Instagram: @Kaptajnmeier

Om Podcasten

Find os her: www.NiklasMeier.dk eller www.styrkmig.dk / @kaptajnmeier www.Amdipt.dk / @Amdipt